Nyt gulv

Tid til nyt gulv? Eller er du bare træt af at se på det samme gulv, som du har gået på år ud og år ind? Vi kan alle sammen trænge til lidt fornyelse – også i det underlag vi går på. Du har måske allerede en forestilling om hvordan dit nye gulv skal se ud, hvilken træsort det skal være fremstillet af og hvordan det skal være behandlet. Langt de fleste ønsker vil vi kunne opfylde, så hvis det er tid til nyt gulv – ring til os.

Dit nye gulv kan f.eks. være et Polar fyrretræsgulv, i så fald er det fremstillet af nordsvensk fyr og behandlet med hvidolie Plus, der giver gulvet en lys og glat overflade. Vælger du i stedet et gulv af dansk egetræ, får du et plankegulv med en smuk glød og et flot spil i knaster og årer. Egetræsgulvet kan vælges i tre varianter, der alle kan behandles med henholdsvis hvidolie, naturolie, natur mat-lak eller hvid mat-lakering.

Hvis du til et nyt gulv vælger træsorten ask, får du et gulv af en meget hård og stærk kvalitet, med et brunligt eller rødligt skær og en smuk og unik struktur. Askegulvet fås ligesom egetræsgulvet, i 3 varianter, men denne træsort behandler vi med enten hvidolie eller hvid mat-lakering.

Vi kan også tilbyde dig et nyt gulv af sibirisk lærketræ, der har en fin og stærk struktur og meget flotte planker med et rødligt skær, der efterhånden vil få et smukt gråligt skær.