Nyt trægulv

Du vil gerne have et nyt trægulv, men ved ikke helt hvor du skal begynde. Måske ved du heller ikke helt hvilken type det skal være. Men du har valgt at det skal være et helt nyt trægulv, så nu udfolder der sig en bred vifte af muligheder. Træsorter, varianter inden for hver træsort og metoder at behandle træet på, så de kommer til at se helt forskellige ud. Mange muligheder til dit nye trægulv – det kan godt gå hen og blive lidt svært at vælge. Der kommer vi så ind i billedet første gang. Vi kan nemlig hjælpe dig med at træffe det svære valg. Vi har hjulpet mange andre før dig, med at sortere i de mange muligheder og finde frem til præcis det gulv, der passer til den personlige stil i resten af huset. Vi er gode til det og vi har fået mange glade og tilfredse kunder på den måde.

Mange forskellige slags trægulv

Trægulve kommer som sagt i forskellige varianter, og vi kan blandt andet tilbyde gulve af nordsvensk fyrretræ – nordsvensk fordi træerne vokser langsommere der end her, og det giver styrke og hårdhed til en ellers meget blød træsort. Vi kan også lave dig et nyt trægulv i dansk eg eller ask, eller af lærketræ fra Sibirien. Ja, vi tager virkelig hele vejen til Sibirien for at finde lærketræerne til vores gulve, og det gør vi fordi Sibirien har det specielle barske og kolde klima, der giver træerne en særlig langsom opvækst, og det betyder, at træet får en meget stærk struktur.